Hvad betyder ”agil”?

Af: Pia Petersen og Henrik Sternberg

Vi har i vores tidligere artikler bl.a. undersøgt, hvad effektive teams er og hvordan man i organisationer kan skabe betingelser for effektive teams. Nu vil vi starte en ny opdagelsesrejse og invitere dig med på turen.

Lige siden vi etablerede os med navnet Agil Procesforbedring, har vi været forberedt på at skulle forklare mange af de mennesker vi møder, hvad Agil egentlig betyder. Og det er et rigtig godt spørgsmål. Vi stiller det løbende til os selv og reflekterer over de svar vi giver hen ad vejen.

I vores konsulentarbejde er vi inspireret af såvel det systemiske som det socialkonstruktionistiske syn på verden og med udgangspunkt i sidstnævnte, så er det gennem vores relationer og det sprog vi anvender at vi definerer, hvad vi forstår ved begrebet ’Agil’.

Vi tænker ikke, at der eksisterer en entydighed omkring begrebet. Tværtimod så støder vi på mange – og ofte modsatrettede - fortolkninger. Med systemiske briller ville vi sige, at virkeligheden bliver til gennem vores individuelle konstruktioner. Vi har hver vores univers, hver vores erfaringer og hver vores fortolkninger. Der eksisterer ligeså mange forståelser af begrebet ’Agil’ som der findes mennesker, der forholder sig til begrebet, kunne man sige.

Vi kan aldrig få fuldstændig adgang til andres forståelser og fortolkninger af begrebet, men sproget gør det muligt for os at kommunikere og dermed skabe koordinerede forståelser og opfattelser. Sproget skaber vores virkelighed.

Alt afhængig af hvilket sprog og hvilke begreber vi anvender, skaber vi de organisationer vi arbejder i. Så den måde vi definerer begrebet ’Agil’ på, har betydning for, hvad der bliver muligt for os i vores organisation. Én fortolkning kan fremme en opfattelse af, at man ikke udarbejder dokumentation i sine projekter, én anden at man ikke anvender kontrakter og derfor kun vanskeligt kan bruge agile metoder til store projekter, én tredje at hver enkelt selv må bestemme, hvilke teknikker og praktikker de har tænkt sig at gøre brug af, o.s.v.

Før vi går videre med et forsøg på at forklare, hvad vi forstår ved Agil, så lad os lige kigge lidt på definitioner af ordet fra forskellige kilder.

Kigger vi i ’Ordbog over det danske sprog – dansk i perioden 1700 – 1950’ står der følgende:

Agil: adj. –(af latin agilis afledt af agere) Hurtig og let i sine bevægelser; bevægelig; rask;adræt.

Collins new english dictionary siger:

Agile: adj. – 1) Quick in movement;nimble (adræt) 2) Mentally quick or acute (skarpsindig)

Gyldendals røde ordbøger Latin-dansk siger følgende:

Agilis: adj. – (af ago) Bevægelig, hurtig

Ago: 1) sætte i gang; 2) Tilskynde; 3) drøfte;4) Tilbringe (om tid)

Wiki.dk giver dette bud:

”Agile er en fællesbetegnelse for metodikker til softwareudvikling, hvor vægten ligger på løbende at levere værdi til kunden gennem iterativ udvikling.”

Og lad os slutte definitionsvinklen med Wiki.org, der siger:

”Agile software development is a group of software development methodologies based on iterative and incremental development, where requirements and solutions evolve through collaboration between self-organizing, cross-functional teams.”

Det er højst tvivlsomt, om vi med få ord kan beskrive, hvad vi som konsulenter i Agil Procesforbedring forstår ved begrebet ‘Agil’. Vi kan dog sige, at vi aldrig rigtig har haft det særlig godt med den danske oversættelse ’Adræt’. Når vi oversætter, har vi lagt mærke til, at vi i stedet bruger adjektivet manøvredygtig, der i den danske ordbog er forklaret som: egnet til forskellige manøvrer;let at manøvrere;

Med denne oversættelse kan vi sætte fokus på det forhold, at alle projekter og alle organisationer, uanset kompleksitet, kan skabe ”agilitet” ved at implementere principper og praktikker, der understøtter dem i at kunne manøvrere let i forhold til ændrede forhold.

Et billede på det kunne være et valg af værktøj eller praktik til at finde vej fra A til B. Vi kunne vælge at udskrive en beskrivelse af den i forvejen foretrukne rute fra A til B. Hvis planen følges, og der ikke opstår uforudsete forhindringer, vil dette være en god løsning. Men hvis vi ønsker at fravige ruten af en eller anden grund, er rutebeskrivelsen ikke længere anvendelig. Vi vil ikke kunne spørge nogen om vi er på planen: ”Undskyld hr., er dette anden vej på højre hånd?”

Vi kunne også vælge at udskrive et kort. Dette giver større manøvredygtighed. Vi vil kunne vælge flere alternative ruter, afhængig af de lokale forhold, forudsat at de ligger inden for kortets domæne. Vi vil også have flere muligheder for at ”genfinde” pejlemærker i forhold til målet.

En tredje mulighed er at bruge en GPS navigator. Med en sådan vil vi (i hvert fald i princippet) blive konstant opdateret omkring lokale forhold, f.eks. spærring af dele af ruten pga. vejarbejde eller trafikuheld. Vi vil kunne se konsekvensen af de ændrede forhold med et samme, vælge det bedste alternativ og ringe og fortælle om forsinkelsen med det samme.

Når vi arbejder med procesforbedring i et agilt perspektiv, så forsøger vi at samskabe processer, der hjælper organisationer, projekter og projektdeltagere med at manøvrere i en kompleks og konstant foranderlig verden. Organisationens processer skal således kontinuerligt understøtte os i at træffe hensigtsmæssige og bæredygtige beslutninger med det overordnede formål at skabe trivsel, tilfredshed og overskud for alle interessenter.

Ovenstående er et udtryk for det sprog, vi anvender om agilitet. Det sprog vi har valgt i vores konsulentarbejde har til formål at åbne for muligheder i organisationen i stedet for at kategorisere og fastholde. Og man kunne sige, at det måske ikke er så interessant ’Hvad agil er’ men i langt højere grad er interessant i hver enkelt organisation at forholde sig til ’Hvordan kan vi fortolke og koordinere opfattelserne af begrebet, så vi løbende har fokus på at skabe bæredygtige processer?”