Forside > Om os > Konsulenter
Vi hjælper organisationer styrke flow, resiliens og engagement
Vi arbejder bedst i tillidsfulde relationer, hvor vi i fællesskab stræber efter bæredygtige forbedringer, der bidrager til både trivsel, tilfredshed og overskud. Tæt kontakt, involvering og fokus på reel værdiskabelse er helt centrale for os. Vi tror på, og har erfaring med, at kvalitet i resultater kommer af kvalitet i den proces, der skaber dem. Vores tilgang er forankret i mange års praktisk erfaring og solid teori.
Vi har alle været med på den agile rejse siden begyndelsen og på nært hold set de mange gode erfaringer, der har været med at anvende de agile principper og praktikker. Både indenfor og - i stigende grad - udenfor deres oprindelse i teknologiudvikling. (Læs mere om vores tanker om modig gentænking af agilitet.)
Har du lyst til at styrke flow, resiliens og engagement så vil vi glæde vi os til at samarbejde med dig.
Partner og seniorkonsulent
Jeg har i mange år arbejdet professionelt i agile transformationer og hjulpet organisationer med at opnå bedre flow af forretningsværdi samt større engagement. Udgangspunkterne har været forskellige, men fokus har været på gentænkning af ledelse, organisering, styringsteknologier, læring og arbejdsformer.
Jeg har arbejdet i alle typer teams i agile organisationer over tid, men arbejder i dag sammen med C-level management, porteføljeledelse samt ledelsesteams omkring udvikling af ledelse i kompleksitet.
Jeg ved af erfaring at systematisk arbejde med gentænkningen af ledelse på tværs af organisationen giver resultater både for mennesker og bundlinjer.
De væsentligste udgangspunkter for min praksis er særligt forankret i feltet omkring ledelse i kompleksitet, systemisk anerkendende ledelse samt adfærdspsykologi; og den udmøntning disse tænkninger og grundantagelser har i lean agile praktikker.
For tiden har jeg en særlig interesse i at forstå, hvorfor det er så vanskeligt i praksis at gentænke ledelse. Og ikke mindst, hvordan vi kan gøre det let at træde ind i et lederskab af flow-effektive organisationer og omfavne det, der i mange sammenhænge er kontra-intuitivt for os.
Jeg er fokuseret på at skabe gode betingelser for konstruktivt samarbejde og arbejder ofte i mellemrummene. Jeg trives som trusted advisor, som coach, mentor, inspirator og træner - også i konfliktfyldte miljøer - og medvirker til at gøre mig selv overflødig i takt med at kompetencer øges i organisationen.
Mobil: 24 91 19 84
Forandrings- og forbedringspartner
Jeg er optaget af at arbejde med udvikling af flow-effektive organisationer.
I flow-effektive organisationer flyder opgaver let mellem opgaveløsere fra start til slut med stor autonomi og stor synlighed for alle interessenter. I flow-effektive organisationer er der udbredt medledelse og stort medarbejderengagement og evnen til at hurtigt og smidigt at tilpasse sig skiftende omgivelser er stor.
Udvikling af flow-effektive organisationer består først af støtte til gentænkning af ledelse og organisering. Dette er forudsætningen for en sund bevægelse mod flow-effektivitet. Dernæst består det af støtte til fokuserede fortsatte og tilpas små forbedringsinitiativer i alle dele af organisationen.
Jeg finder stor inspiration i de grundlæggende antagelser og praktikker fra både lean, kanban og agile og har været en aktiv del af den agile bevægelse fra starten.
Nøgleord: forbedringsledelse, forbedringscoach, ledelsescoach, ledelsestræning, lean, agile, kanban, lean portfolio management, agil produktledelse.
Mobil: 25 26 77 02
henrik@agil-procesforbedring.dk
linkedin.com/in/henriksternberg
Seniorkonsulent
Jeg har arbejdet med flow-baserede tilgange til adaptive arbejdsprocesser og resiliente, engagerede organisationer i efterhånden mange år.
Min start var i brugervenlighed (nu User Experience/UX), hvor jeg bl.a. har arbejdet med samarbejdende metoder og teknikker til at hjælpe organisationer søge inspiration - og spejle sig selv - i deres omverden.
Idag brænder jeg især for at styrke de ledelsesmæssige rammer for i fællesskab at kunne vende udfordringen fra en kompleks, omskiftelig omverden til en attraktiv mulighed.
Vidensmæssigt trækker jeg især på flow "klassikere" som f.eks. agile (inkl. Scrum, SAFE etc.), kanban, og lean, suppleret med teori og metoder indenfor organisationteori og adfærdsdesign. Det er nogle vidensområder, jeg synes supplerer hinanden godt når, vi søger at skabe bæredygtige, organisatoriske forbedringer.
I mit praktiske konsulentarbejde har jeg desuden ofte glæde af min uddannelse i systemisk og anerkendende ledelse og coaching. Jeg nyder virkelig at hjælpe mennesker og organisationer samarbejde om at realisere deres bedste udgave af sig selv, som de ser det.
Mine aktuelle fokusområder er:
Mobil: 4088 9884
ulrik@agil-procesforbedring.dk
Associeret Seniorkonsulent og 1:1 Coach, Founding Partner i Agile Business Academy
Jeg har arbejdet med organisatoriske forandringer og ledelsesmæssig udvikling i mere end 25 år. Jeg har en solid forretningsforståelse og praktisk ledelseserfaring fra flere senior lederstillinger og uddannet Master i Organisationspsykologi.
Mit fokus er altid berigelse af liv og lederskab. Jeg har et skarpt blik for de processer og dynamikker, som styrker både den enkelte leder og som gavner et teams indre liv og samspil. Og jeg gerne sætter min egen praktiske erfaring i spil, når det er passende og relevant.
Jeg inspireres af ledergrupper som arbejder for at træffe bedre beslutninger sammen og som oprigtigt ønsker at styrke de indbyrdes relationer i gruppen. For det er jo sådan opgaver løses bedst, jo stærkere relationer, jo bedre forretning. Og jeg har ambitioner om at forske i hvordan ægte, levede erfaringer i lederteamet kan bruges i udviklingen af et agilt lederskab.
Jeg har haft forretningsdrevet action learning som et at mine fokusområder i mange år. Sammen med ambitiøse virksomheder har jeg etableret betingelser for at teams leverer resultater til forretningen samtidig med at de lærer noget om sig selv og hinanden gennem refleksion og team retrospectives.
Jeg får ofte at vide at min rolige, afdæmpede og uformelle stil som konsulent, er tillidsvækkende og jeg ved at min stærke intuition for og evne til at gøre de mere usynlige dynamikker synlige, er værdsat. Jeg kan have hang til det let filosofiske, og jeg arbejder med glimt i øjet, når det er på sin plads.
Mobil: 2062 5525